Velkommen til efterårssæsonen 2015 i IF Lyseng SvømningLogo

Svømmehallen er nu klar til at modtage os igen, vi starter mandag den 31. august – og vi glæder os meget til at byde velkommen til både nye og gamle medlemmer.

 

De fleste af vores hold er fyldte – men der er stadig ledige pladser på nogen af vores søløve, spækhugger, pingvin+ og motionshold.

 

Du kan altid se vores ledige hold og tilmelde dig via hjemmesiden.

 

For at vi alle får en ordentlig start på sæsonen, vil vi lige minde om nogle af de vigtigste regler, som selvfølgelig skal efterleves af alle medlemmer:

 

- Man skal vaske sig grundigt uden badetøj før undervisning, og alle forældre bedes huske deres børn på dette. Eller som lederen af Lyseng svømmebad skrev til os ” For selvom vi får nyt filtersystem, så betyder det ikke, at et bad inden kan undværes. 1 person der ikke vasker sig, gør vandet lige så beskidt som 25 der har vasket sig. Så husk nu lige at få medlemmerne til at gå i bad inden de hopper i. Vi kan nu lave lav klorering, og det ønsker vi da skal komme alle til gode”.

 

- Børn over 8 år må ikke klæde om i omklædningsrummet for det modsatte køn, men bør benytte eget omklædningsrum eller familierummene husk at følge anvisning for at åbne/låse døren, hvis dørene smækker har instruktørerne en nøgle.


- Mobiltelefoner og tablets må ikke benyttes i omklædningsrummene eller svømmehallen.
 

- Forældre skal opholde sig uden for svømmehallen, når der undervises – med mindre der afholdes kom-og-kig-dage (Mere herom nedenfor).

 

- Det er ikke tilladt at hoppe i nogen af bassinerne uden at have fået tilladelse af en instruktør først. Det betyder altså, at det ikke er i orden at lade sit barn svømme en tur i bassinet, imens man selv kigger på.

 

Hvis nogen af jer i løbet af sæsonen glemmer noget i svømmehallen, så vil tingene blive lagt i kasserne ved indgangen eller blive hængt op i det lille rum bag 3-meter vippen. Vær opmærksom på, at tingene kun ligger i disse kasser i en uge, inden de bliver flyttet over i svømmehallens depotrum – det er nødvendigt at komme i den offentlige åbningstid, hvis I tror, at jeres ting er blevet flyttet her over, da vores instruktører ikke har mulighed for at låse op til rummet.

 

I løbet af sæsonen vil vi holde lukket i forbindelse med helligdage, stævner osv. – og vi opfordrer derfor til, at I kigger under lukkedage på vores hjemmeside for at se, om det berører din svømning.

 


Alle forældre skal opholde sig uden for svømmehallen imens der undervises.

Børnene er langt mere koncentrerede, når forældrene ikke er på kanten, og får derved mere ud af undervisningen. Samtidig bliver det nemmere for forældrene at se fremskridt hos børnene, når de kun er i hallen en gang om måneden. Der vil være ’kom-og-kig’-dage den første gang i hver måned, og her er forældre, bedsteforældre m.m. velkomne til at kigge på – det er dog stadig ikke tilladt at bruge telefoner, tablets, kamera m.m. i svømmehallen.

 

Den første undervisningsgang i denne sæson er I som forældre også meget velkomne til at være i hallen, hilse på instruktøren og se, hvordan undervisningen foregår. Hvis du herefter vurderer, at dit barn har behov for, at du opholder dig i hallen, skal det aftales med instruktøren på holdet.

 

Vi ser også meget gerne, at I som forældre afleverer og henter jeres børn ved bassinkanten – så vi er sikre på, at børnene kommer på det rigtige hold, og instruktøren får en mulighed for at give en besked til jer.

 

Da vi sender alle oplysninger om arrangementer, aflysninger og gentilmelding til næste sæson ud via mail og sms, er det vigtigt, at disse oplysninger er korrekte. Vi oplever ofte at få mails retur, og det betyder altså, at vigtige oplysninger kan gå tabt. Kontaktoplysningerne kan altid rettes ved at logge ind på jeres profil.

 

Har I spørgsmål til klubben, kan I altid henvende jer på mail: medlemmer@lyseng-svoemning.dk eller spørge instruktørerne i hallen, om de kan hjælpe.

 

HUSK at holde øje med hjemmesiden under event, der er ofte arrangementer, man kan deltage i eller være hjælper til, lige nu søger vi hjælpere til KMD Ironman, det vil give os penge, som vi kan bruge til at købe nyt udstyr eller sende vores instruktører på kursus.

 

Vi håber på en god sæson med masser af oplevelser og udfordringer til alle.

 

Venlig hilsen IF Lyseng Svømning