Lyseng den 11-05-2016

Sæsonen er ved at være slut, og det er snart tid til, at tilmelde sig forårssæsonen. Sidste undervisningsdag i denne sæson, er fredag den 24. juni 2016. Den nye sæson starter mandag den 15. august og fortsætter til den 25. januar og følger skolernes ferieplan.

Ændring af hold

Det vil stå på holdanbefalingen, hvilke hold I skal vælge. Hvis I er i tvivl om hvilke hold I skal på, kan I spørge instruktøren eller sende en mail til medlemmer@lyseng-svoemning.dk. Da vi desværre er meget sent ude med mailen til jer kan mange af jer ikke nå at spørge instruktøren, send en mail til ovennævnte mail adresse og vi forsøget at spørge instruktøren for jer. Vi har ændret holdene Aqua-tween og Aqua-teen, så de har færre træningsgange. De træner nu to gange på følgende tider:

Twe1 træner mandag-fredag , WE2: tirsdag-fredag, TW3: onsdag-fredag, TW4 : torsdag –lørdag.

Tee1 træner onsdag-fredag-lørdag, Tee2 træner tirsdag, fredag og lørdag.

Ligeledes er der lavet et hold for 16+ der gerne vil svømmetræne med programmer og evt. deltage i stævner, samt lave andet sjovt, det hedder FYT1. Det er for medlemmer der evt. har svømmet på konkurrence tidligere.

Der er kommet flere morgentider, mandag og fredag er kommet med, samt et vandgymnastik hold fredag morgen.

Der vil mandag og torsdag aften fra kl.20.45 være mulighed for folk, der ikke føler de er øvet nok til 25 meters bassinet, at få instruktion og program.

Tilmelding til ny sæson

Fra mandag den 13. juni kl.19.00 kan alle nuværende medlemmer, samt venteliste tilmelde sig, og det gøres på følgende måde:

Gå ind på http://www.lyseng-svoemning.dk/cms/TeamOverview.aspx?newseason=1
Log ind på den bruger-profil du er tilmeldt med i nuværende sæson.
Find et hold der passer dig, og betal.

Det er VIGTIGT, at du bruger overstående link ved tilmelding, og at du bruger den rigtige profil, da du ellers ikke har mulighed for at tilmelde dig. Vi opfordrer derfor til, at du allerede nu forsøger at logge ind på dine profiler, og kontakter os, hvis du får problemer.

Du kan se, hvilken holdtype din instruktør har anbefalet dig, ved at klikke denne liste er allerede på hjemmesiden, http://www.lyseng-svoemning.dk. Vi opfordrer selvfølgelig alle til at følge disse anbefalinger – selvom det muligvis betyder, at to venner eller søskende skal gå på forskellige hold. Du finder dig selv eller dit barn, ved hjælp af fornavn og fødselsdag – mener du, at der mangler et navn på liste, så skriv til os hurtigst muligt. Personer der er tilmeldt efter 12. maj, står ikke på listen, og bør snakke med deres instruktør om holdanbefalinger.

Bassinplanen for den kommende sæson kan ses /cms/Clublyseng/ClubImages/HalplanE16.pdf , der er enkelte ændringer i forhold til denne sæson og der kommer en ny i løbet af weekenden, den ville kunne ses på hjemmesiden i løbet af weekenden. Det er onsdag eftermiddag i det store bassin der bliver ændret, søløvehold S5 udgår og der kommer et S21 lørdag

Fra den 20. juni. kl. 00.00 åbner tilmeldingen for alle. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig imellem den 11. og den 20., da du ellers ikke er sikret en plads.

HUSK at tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet, og du ikke automatisk er sikret en plads i næste sæson. Du skal selv aktivt gå ind på overstående link, og tilmelde dig et af de ledige hold. Vi har ikke mulighed for at hjælpe med at sætte dit barn på hold sammen med vennerne – såfremt du ønsker at gå på hold med nogle bestemte, må I selv aftale og arrangerer dette indbyrdes.

Tilmelding og betaling foregår lettest online via dankort, men hvis du undtagelsesvis ikke har mulighed for at benytte denne løsning, så er der mulighed for at betale kontant (medbring venligst lige penge) i svømmehallen på følgende tidspunkter. Vi kan her ikke garantere, at man kommer på det ønskede hold

Mandag den 13. juni kl.20.00-21.00
Onsdag den 15. juni kl. 14.15-15.00
Torsdage kl. 20.00-21.00 – i perioden fra 13. juni til 22. juni.

Hvis man har fritidspas kan man skrive til kasseren@lyseng-svoemning.dk om hold ønsker og et alternativt hold. Fritidspasset afleveres ved første træning til instruktøren som sørger for, at det kommer til kasseren.

Har du problemer med at tilmelde dig, spørgsmål eller andet, så kan du kontakte os på mail medlemmer@lyseng-svoemning.dk. Der vil også være mulighed for at kontakte os på telefon 61 26 79 72 - vi vil være ved telefonen i hele tilmeldingsperioden.

Med venlig hilsen

IF Lyseng Svømning