Klubmodul henter siden
AAS3 chokoladecup
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære AAS3 svømmere,

I inviteres hermed til dette års chokoladecup.

I år er der lidt ændringer i reglerne omkring setuppet, da vi dels har en stram tidsplan og dels er nødt til det for at kunne overholde alle gældende regler på nuværende tidspunkt. Derfor er chokoladecup 2020, kun for AAS3 svømmere og ingen forældre.

Vi gør alt hvad vi kan for at overholde gældende corona-regler udsted af regeringen og til svømmeklubber af dansk svømmeunion og vil på forhånd sige tak for hjælpen og jeres forståelse.

Chokoladecup 2020 afholdes i Skovbakken d. 19/12 kl. 9:30-11:00.
Den helt store flaskehals, ift. antal personer samlet, er som altid i omklædningen, derfor vil vi bede jer huske at omklædning ind i svømmehallen skal være meget hurtigt. Efter stævnet gælder samme lynhurtige omklædning, og hvis man har behov for den helt store bruser-vaske-tur efter en tur i klorvandet, så er vi nødt til at bede jer om at klare denne derhjemme. Dette er vilkårene for at vi kan afholde et chokoladecup. 

Reglerne for stævnet er som altid:

  • Hver deltager medbringer chokolade for 30kr.
  • Chokoladen afleveres til trænerne ved ankomst, og vil blive fordelt på en første, anden og tredjeplads. 
  • Der svømmes i X antal runder, dette er afhængig af det totale deltager antal.
    Hver runde består af 1x50m for hver deltager. Når alle har svømmet én gang, skal svømmerne igen herefter svømme 1x50m.
    Stilarten der svømmes er valgfri.
  • Der tages tid på begge svømmede 50m''ere i hver runde, og differencen mellem de to 50m''ere beregnes.
    De svømmere, med den største difference bliver frasorteret.
    De svømmere, med den laveste difference kvalificerer sig til næste runde.
  • Som sidste år vil vi tilføje forskellige jokere, hvor frasorterede svømmere kan ''genopstå'' og komme ind i konkurrencen på ny. 
    Jokere er vidt forskellige ting, det kan være hurtigste tid, langsomste tid, yngste svømmer, en 00 tid - eller noget helt andet. Det vil trænerne sige under stævnet.
Der er på nuværende tidspunkt en deltager begrænsning på 30. Bliver denne fyldt op, tager vi en vurdering og kontakter de, som eventuelt er på venteliste.

Der er ikke behov for official og forældrehjælp til dette stævne.

Vi glæder os til at se jer. 
Har i spørgsmål eller kommentarer, er i velkomne til at kontakte mig på 
Mail: jeppehogild@gmail.com
telefon: 40254490

 


Med venlig hilsen – Best regards

Aarhus Swim AAS3 trænerteam
Aarhus Swim
www.aarhusswim.dk
www.facebook.com/aarhusswim
Denmark


Tilmeldte
26 /30
Tilmeldingsfrist
13.12.2020
Tidspunkt
19.12.2020 kl. 09.30 - 19.12.2020 kl. 11.00
Sted
Skovbakken Svømmehal
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'